← Zechariah (2/14) → |
1. | Derpå løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, der var en Mand med en Målesnor i Hånden. |
2. | Jeg spurgte: "Hvor skal du hen?" Han svarede: "Hen at måle Jerusalem og se, hvor bredt og langt det er." |
3. | Og se, Engelen, som talte med mig, trådte frem, og en anden Engel trådte frem over for ham, |
4. | og han sagde til ham: "Løb ben og sig til den unge Mand der: Som åbent Land skal Jerusalem ligge, så mange Mennesker og Dyr skal der være i det. |
5. | Jeg vil selv, lyder det fra HERREN, være en Ildmur omkring det og herliggøre mig i det. |
6. | Op, op, fly bort fra Nordlandet, lyder det fra HERREN, thi fra Himmelens fire Vinde samler jeg eder, lyder det fra HERREN. |
7. | Op, red jer til Zion, I, som bor hos Babels Datter! |
8. | Thi så siger Hærskarers HERRE, hvis Herlighed sendte mig til Folkene, der hærger eder: Den, som rører eder, rører min Øjesten. |
9. | Thi se, jeg svinger min Hånd imod dem, og de skal blive til Bytte for dem, som nu er deres Trælle; og I skal kende, at Hærskarers HERRE har sendt mig. |
10. | Jubl og glæd dig, Zions Datter! Thi se, jeg kommer og fæster Bo i din Midte, lyder det fra HERREN." |
11. | Og mange Folk skal på hin Dag slutte sig til HERREN og være hans Folk og bo i din Midte, og du skal kende, at Hærskarers HERRE har sendt mig til dig. |
12. | Og HERREN tager Juda til Arvelod på den hellige Jord og udvælger atter Jerusalem. |
13. | Stille, alt Kød, for HERREN, thi han har rejst sig fra sin hellige Bolig. |
← Zechariah (2/14) → |