← SongOfSongs (4/8) → |
1. | Hvor du er fager, min veninde, hvor er du fager! Dine Øjne er Duer bag sløret, dit Hår som en Gedeflok bølgende ned fra Gilead, |
2. | dine Tænder som en nyklippet Fåreflok, der kommer fra Bad, som alle har Tvillinger, intet er uden Lam; |
3. | som en Purpursnor er dine Læber, yndig din Mund, din Tinding som et bristet Granatæble bag ved dit Slør; |
4. | din Hals er som Davids Tårn, der er bygget til Udkig, tusinde Skjolde hænger derpå, kun Helteskjolde; |
5. | dit Bryst som to Hjortekalve, Gazelle tvillinger, der græsser blandt Liljer. |
6. | Til Dagen svales og Skyggerne længes, vil jeg vandre til Myrrabjerget og Vellugtshøjen. |
7. | Du er fuldendt fager, min Veninde og uden Lyde. |
8. | Kom med mig fra Libanon, Brud, kom med mig fra Libanon, stig ned fra Amanas Tinde, fra Senirs og Hermons Tinde, fra Løvers Huler, fra Panteres Bjerge! |
9. | Du har fanget mig, min Søster, min Brud, du har fanget mig med et af dine Blikke, med en af din Halses Kæder. |
10. | Hvor herlig er din Kærlighed, min Søster, min Brud, hvor din Kærlighed er god fremfor Vin, dine Salvers Duft fremfor alskens Vellugt! |
11. | Dine Læber drypper af Sødme, min Brud, under din Tunge er Honning og Mælk; dine Klæders Duft er som Libanons Duft. |
12. | Min Søster, min Brud er en lukket Have, en lukket Kilde, et Væld under Segl. |
13. | Dine Skud er en Lund af Granattræer med kostelige Frugter, Kofer, |
14. | Nardus og Kalmus og Kanel og alle Slags Vellugtstræer, Myrra og Safran og Aloe og alskens ypperlig Balsam. |
15. | Min Haves Væld er en Brønd med rindende Vand og Strømme fra Libanon. |
16. | Nordenvind, vågn, Søndenvind kom, blæs gennem min Have, så dens Vellugt spredes! Min Ven komme ind i sin Have og nyde dens udsøgte Frugt! |
← SongOfSongs (4/8) → |