← Romans (15/16) → |
1. | Men vi, som ere stærke, bør bære de svages Skrøbeligheder og ikke være os selv til Behag. |
2. | Enhver af os være sin Næste til Behag til det gode, til Opbyggelse. |
3. | Thi også Kristus var ikke sig selv til Behag; men, som der er skrevet: "Deres Forhånelser, som håne dig, ere faldne på mig." |
4. | Thi alt, hvad der er skrevet tilforn, det er skrevet til vor Belæring, for at vi skulle have Håbet ved Udholdenheden og Skrifternes Trøst. |
5. | Men Udholdenhedensog Trøstens Gud give eder at være enige indbyrdes, som Kristus Jesus vil det, |
6. | for at I endrægtigt med een Mund kunne prise Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader. |
7. | Derfor tager eder af hverandre, ligesom også Kristus har taget sig af os, til Guds Ære. |
8. | Jeg siger nemlig, at Kristus er bleven Tjener for omskårne for Guds Sanddruheds Skyld for at stadfæste Forjættelserne til Fædrene; |
9. | men at Hedningerne skulle prise Gud for hans Barmhjertigheds Skyld, som der er skrevet: "Derfor vil jeg bekende dig iblandt Hedninger og lovsynge dit Navn," |
10. | Og atter siges der: "Fryder eder, I Hedninger, med hans Folk!" |
11. | Og atter: "Lover Herren, alle Hedninger, og alle Folkene skulle prise ham." |
12. | Og atter siger Esajas: "Komme skal Isajs Rodskud og han, der rejser sig for at herske over Hedninger; på ham skulle Hedninger håbe." |
13. | Men Håbets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I tro, for at I må blive rige i Håbet ved den Helligånds Kraft! |
14. | Men også jeg, mine Brødre! har selv den Forvisning om eder, at I også selv ere fulde af Godhed, fyldte med al Kundskab, i Stand til også at påminde hverandre. |
15. | Dog har jeg for en Del tilskrevet eder noget dristigere for at påminde eder på Grund af den Nåde, som er given mig fra Gud |
16. | til iblandt Hedningerne at være en Kristi Jesu Offertjener, der som Præst betjener Guds Evangelium, for at Hedningerne må blive et velbehageligt Offer, helliget ved den Helligånd. |
17. | Således har jeg min Ros i Kristus Jesus af min Tjeneste for Gud. |
18. | Thi jeg vil ikke driste mig til at tale om noget af det, som Kristus ikke har udført ved mig til at virke Hedningers Lydighed, ved Ord og Handling, |
19. | ved Tegns og Undergerningers Kraft, ved Guds Ånds Kraft, så at jeg fra Jerusalem og trindt omkring indtil Illyrien har til fulde forkyndt Kristi Evangelium; |
20. | dog således, at jeg sætter min Ære i at forkynde Evangeliet ikke der, hvor Kristus er nævnet, for at jeg,ikke skal bygge på en andens Grundvold, |
21. | men, som der er skrevet: "De, for hvem der ikke blev kundgjort om ham, skulle se, og de, som ikke have hørt, skulle forstå." |
22. | Derfor er jeg også de mange Gange bleven forhindret i at komme til eder. |
23. | Men nu, da jeg ikke mere har Rum i disse Egne og i mange År har haft Længsel efter at komme til eder, |
24. | vil jeg, når jeg rejser til Spanien, komme til eder; thi jeg håber at se eder på Gennemrejsen og af eder at blive befordret derhen, når jeg først i nogen Måde er bleven tilfredsstillet hos eder. |
25. | Men nu rejser jeg til Jerusalem i Tjeneste for de hellige. |
26. | Thi Makedonien og Akaja have fundet Glæde i at gøre et Sammenskud til de fattige iblandt de hellige i Jerusalem. |
27. | De have nemlig fundet Glæde deri, og de ere deres Skyldnere. Thi ere Hedningerne blevne delagtige i hines åndelige Goder, da ere de også skyldige at tjene dem med de timelige. |
28. | Når jeg da har fuldbragt dette og beseglet denne Frugt for dem, vil jeg derfra drage om ad eder til Spanien. |
29. | Men jeg ved, at når jeg kommer til eder, skal jeg komme med Kristi Velsignelses Fylde. |
30. | Men jeg formaner eder,Brødre! ved vor Herre Jesus Kristus og ved Åndens Kærlighed til med mig at stride i eders Bønner for mig til Gud, |
31. | for at jeg må udfries fra de genstridige i Judæa, og mit Ærinde til Jerusalem må blive de hellige kærkomment, |
32. | for at jeg kan komme til eder med Glæde, ved Guds Villie, og vederkvæges med eder. |
33. | Men Fredens Gud være med eder alle! Amen. |
← Romans (15/16) → |