← Romans (14/16) → |
1. | Men tager eder af den, som er skrøbelig i Troen, og dømmer ikke hans Meninger! |
2. | En har Tro til at spise alt; men den skrøbelige spiser kun Urter. |
3. | Den, som spiser, må ikke ringeagte den, som ikke spiser; og den, som ikke spiser, må ikke dømme den, som spiser; thi Gud har taget sig af ham. |
4. | Hvem er du, som dømmer en andens Tjener? For sin egen Herre står eller falder han; men han skal blive stående, thi Herren er mægtig til at lade ham stå. |
5. | En agter den ene Dag fremfor den anden, en anden agter alle dage lige; enhver have fuld Vished i sit eget Sind! |
6. | Den, som lægger Vægt på Dagen, han gør det for Herren. Og den, som spiser, gør det for Herren, thi han takker Gud; og den, som ikke spiser, gør det for Herren og takker Gud. |
7. | Thi ingen af os lever for sig selv, og ingen dør for sig selv; |
8. | thi når vi leve, leve vi for Herren, og når vi dø, dø vi for Herren; derfor, enten vi leve, eller vi dø, ere vi Herrens. |
9. | Dertil er jo Kristus død og bleven levende, at han skal herske både over døde og levende. |
10. | Men du, hvorfor dømmer du din Broder? eller du, hvorfor ringeagter du din Broder? Vi skulle jo alle fremstilles for Guds Domstol. |
11. | Thi der er skrevet: "Så sandt jeg lever, siger Herren, for mig skal hvert Knæ bøje sig, og hver Tunge skal bekende Gud." |
12. | Altså skal hver af os gøre Gud Regnskab for sig selv. |
13. | Derfor,lader os ikke mere dømme hverandre, men dømmer hellere dette, at man ikke må give sin Broder Anstød eller Forargelse. |
14. | Jeg ved og er vis på i den Herre Jesus, at intet er urent i sig selv; dog, for den, som agter noget for urent, for ham er det urent. |
15. | Thi dersom din Broder bedrøves for Mads Skyld, da vandrer du ikke mere i Kærlighed. Led ikke ved din Mad den i Fordærvelse, for hvis Skyld Kristus er død. |
16. | Lader derfor ikke eders Gode blive bespottet! |
17. | Thi Guds Rige består ikke i at spise og drikke, men i Retfærdighed og Fred og Glæde i den Helligånd. |
18. | Thi den, som deri tjener Kristus, er velbehagelig for Gud og tækkelig for Menneskene. |
19. | Derfor, lader os tragte efter det, som tjener til Fred og indbyrdes Opbyggelse! |
20. | Nedbryd ikke Guds Værk for Mads Skyld! Vel er alt rent, men det er ondt for det Menneske, som spiser med Anstød. |
21. | Det er rigtigt ikke at spise Kød eller at drikke Vin eller at gøre noget, hvoraf din Broder tager Anstød. |
22. | Den Tro, du har, hav den hos dig selv for Gud! Salig er den, som ikke dømmer sig selv i det, som han vælger. |
23. | Men den, som tvivler, når han spiser, han er domfældt, fordi det ikke er at Tro; men alt det, som ikke er af Tro, er Synd. |
← Romans (14/16) → |