←  Psalms (92/150)  →

---

1.

(En Salme. En Sang for Sabbatsdagen.) Det er godt at takke HERREN, lovsynge dit navn, du højeste,

2.

ved Gry forkynde din Nåde, om Natten din Trofasthed

3.

til tistrenget Lyre, til Harpe, til Strengeleg på Citer!

4.

Thi ved dit Værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dine Hænders Gerning.

5.

Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker såre dybe!

6.

Tåben fatter det ikke, Dåren skønner ej sligt.

7.

Spirer de gudløse end som Græsset, blomstrer end alle Udådsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse,

8.

men du er ophøjet for evigt, HERRE.

9.

Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender går under, alle Udådsmænd spredes!

10.

Du har løftet mit Horn som Vildoksens, kvæget mig med den friskeste Olie;

11.

det fryder mit Øje at se mine Fjender, mit Øre at høre mine Avindsmænd.

12.

De retfærdige grønnes som Palmen, vokser som Libanons Ceder;

13.

plantet i HERRENs Hus grønnes de i vor Guds Forgårde;

14.

selv grånende bærer de Frugt, er friske og fulde af Saft

15.

for at vidne, at HERREN er retvis, min Klippe, hos hvem ingen Uret findes.

---

←  Psalms (92/150)  →