← Psalms (91/150) → |
1. | Den der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge, |
2. | siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, på hvem jeg stoler. |
3. | Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest; |
4. | han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge. |
5. | Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen der flyver om Dagen |
6. | ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot. |
7. | Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Hånd, til dig når det ikke hen; |
8. | du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf; |
9. | (thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig. |
10. | Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær; |
11. | thi han byder sine Engle at vogte dig på alle dine Veje; |
12. | de skal bære dig på deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten; |
13. | du skal træde på Slanger og Øgler, trampe på Løver og Drager. |
14. | "Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn; |
15. | kalder han på mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære: |
16. | med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!" |
← Psalms (91/150) → |