← Psalms (88/150) → |
1. | (En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraitten Heman.) HERRE min Gud, jeg råber om dagen, om Natten når mit Skrig til dig; |
2. | lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, til mit Klageråb låne du Øre! |
3. | Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær, |
4. | jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med, |
5. | kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet. |
6. | Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted; |
7. | tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gå over mig. - Sela. |
8. | Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud, |
9. | mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, HERRE, råber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig. |
10. | Gør du Undere for de døde, står Skyggerne op og takker dig? - Sela. |
11. | Tales der om din Nåde i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed? |
12. | Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land? |
13. | Men jeg, o HERRE, jeg råber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde. |
14. | Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Åsyn for mig? |
15. | Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom; |
16. | din Vredes Luer går over mig, dine Rædsler har lagt mig øde, |
17. | som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig; |
18. | Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte. |
← Psalms (88/150) → |