← Psalms (85/150) → |
1. | (Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme.) Du var nådig, HERRE, imod dit land du vendte Jakobs Skæbne, |
2. | tog Skylden bort fra dit Folk og skjulte al deres Synd. - Sela. |
3. | Du lod al din Vrede fare, tvang din glødende Harme. |
4. | Vend tilbage, vor Frelses Gud, hør op med din Uvilje mod os! |
5. | Vil du vredes på os for evigt, holde fast ved din Harme fra Slægt til Slægt? |
6. | Vil du ikke skænke os Liv På ny, så dit Folk kan glæde sig i dig! |
7. | Lad os skue din Miskundhed, HERRE, din Frelse give du os! |
8. | Jeg vil høre, hvad Gud HERREN taler! Visselig taler han Fred til sit Folk og til sine fromme og til dem, der vender deres Hjerte til ham; |
9. | ja, nær er hans Frelse for dem, som frygter ham, snart skal Herlighed bo i vort Land; |
10. | Miskundhed og Sandhed mødes, Retfærd og Fred skal kysse hinanden; |
11. | af Jorden spirer Sandhed frem, fra Himlen skuer Retfærd ned. |
12. | Derhos giver HERREN Lykke, sin Afgrøde giver vort Land; |
13. | Retfærd vandrer foran ham og følger også hans Fjed. |
← Psalms (85/150) → |