← Psalms (84/150) → |
1. | (Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Koras Sønner. En Salme.) Hvor elskelig er dine boliger, Hærskares Herre! |
2. | Af Længsel efter HERRENs Forgårde vansmægtede min Sjæl, nu jubler mit Hjerte og Kød for den levende Gud! |
3. | Ja, Spurven fandt sig et Hjem og Svalen en Rede, hvor den har sine Unger - dine Altre, Hærskarers HERRE, min Konge og Gud! |
4. | Salige de, der bor i dit Hus, end skal de love dig. - Sela. |
5. | Salig den, hvis Styrke er i dig, når hans Hu står til Højtidsrejser! |
6. | Når de går gennem Bakadalen, gør de den til Kildevang, og Tidligregnen hyller den i Velsignelser. |
7. | Fra Kraft til Kraft går de frem, de stedes for Gud på Zion. |
8. | Hør min Bøn, o HERRE, Hærskarers Gud, Lyt til, du Jakobs Gud! - Sela. |
9. | Gud, vort Skjold, se til og vend dit Blik til din Salvedes Åsyn! |
10. | Thi bedre een Dag i din Forgård end tusinde ellers, hellere ligge ved min Guds Hus's Tærskel end dvæle i Gudløsheds Telte. |
11. | Thi Gud HERREN er Sol og Skjold, HERREN giver Nåde og Ære; dem, der vandrer i Uskyld, nægter han intet godt. |
12. | Hærskarers HERRE, salig er den, der stoler på dig! |
← Psalms (84/150) → |