| ← Psalms (81/150) → |
| 1. | (Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.) Jubler for Gud, vor Styrke, råb af fryd for Jakobs Gud, |
| 2. | istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen; |
| 3. | stød i Hornet på Nymånedagen, ved Fuldmåneskin på vor Højtidsdag! |
| 4. | Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud; |
| 5. | han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte. |
| 6. | "Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven. |
| 7. | I Nøden råbte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. - Sela. |
| 8. | Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig! |
| 9. | En fremmed Gud må ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud! |
| 10. | Jeg, HERREN, jeg er din Gud! som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den! |
| 11. | Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke. |
| 12. | Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Råd. |
| 13. | Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gå mine Veje! |
| 14. | Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Hånd mod deres Uvenner! |
| 15. | Deres Avindsmænd skulde falde og gå til Grunde for evigt; |
| 16. | jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!" |
| ← Psalms (81/150) → |