| ← Psalms (79/150) → |
| 1. | (En Salme af Asaf.) Hedninger er trængt ind i din arvelod, Gud de har besmittet dit hellige Tempel og gjort Jerusalem til en Stenhob; |
| 2. | de har givet Himlens Fugle dine Tjeneres Lig til Æde, Jordens vilde Dyr dine frommes Kød; |
| 3. | deres Blod har de udøst som Vand omkring Jerusalem, ingen jorder dem; |
| 4. | vore Naboer er vi til Hån, vore Grander til Spot og Spe. |
| 5. | Hvor længe vredes du, HERRE - for evigt? hvor længe skal din Nidkærhed lue som Ild? |
| 6. | Udøs din Vrede på Folk, der ikke kender dig, på Riger, som ikke påkalder dit Navn; |
| 7. | thi de har opædt Jakob og lagt hans Bolig øde. |
| 8. | Tilregn os ikke Fædrenes Brøde, lad din Barmhjertighed komme os snarlig i Møde, thi vi er såre ringe, |
| 9. | Hjælp os, vor Frelses Gud, for dit Navns Æres Skyld, fri os, forlad vore Synder for dit Navns Skyld! |
| 10. | Hvorfor skal Hedninger sige: "Hvor er deres Gud?" Lad dine Tjeneres udgydt Blod blive hævnet på Hedningerne for vore Øjne! |
| 11. | Lad de fangnes Suk nå hen for dit Åsyn, udløs Dødens Børn efter din Arms Vælde, |
| 12. | lad syvfold Gengæld ramme vore Naboer for Hånen, de viser dig, Herre! |
| 13. | Men vi dit Folk og den Hjord, du røgter, vi vil evindelig takke dig, forkynde din Pris fra Slægt til Slægt! |
| ← Psalms (79/150) → |