| ← Psalms (72/150) → |
| 1. | (Af Salomo.) Gud, giv Kongen din ret, Kongesønnen din retfærd, |
| 2. | så han dømmer dit Folk med Retfærdighed og dine arme med Ret! |
| 3. | Da bærer Bjerge og Høje Fred for Folket i Retfærd. |
| 4. | De arme blandt Folket skaffer han Ret, han bringer de fattige Frelse, og han slår Voldsmanden ned. |
| 5. | Han skal leve, så længe Solen lyser og Månen skinner, fra Slægt til Slægt. |
| 6. | Han kommer som Regn på slagne Enge, som Regnskyl, der væder Jorden; |
| 7. | i hans dage blomstrer Retfærd, og dyb Fred råder, til Månen forgår. |
| 8. | Fra Hav til Hav skal han herske, fra Floden til Jordens Ender; |
| 9. | hans Avindsmænd bøjer knæ for ham, og hans Fjender slikker Støvet; |
| 10. | Konger fra Tarsis og fjerne Strande frembærer Gaver, Sabas og Sebas Konger kommer med Skat; |
| 11. | alle Konger skal bøje sig for ham, alle Folkene være hans Tjenere. |
| 12. | Thi han skal redde den fattige, der skriger om Hjælp, den arme, der savner en Hjælper, |
| 13. | ynkes over ringe og fattig og frelse fattiges Sjæle; |
| 14. | han skal fri deres Sjæle fra Uret og vold, deres Blod er dyrt i hans Øjne. |
| 15. | Måtte han leve og Guld fra Saba gives ham! De skal bede for ham bestandig, velsigne ham Dagen igennem. |
| 16. | Korn skal der være i Overflod i Landet, på Bjergenes Top; som Libanon skal dets Afgrøde bølge og Folk spire frem af Byen som Jordens Urter. |
| 17. | Velsignet være hans Navn evindelig, hans Navn skal leve, mens Solen skinner. Ved ham skal man velsigne sig, alle Folk skal prise ham lykkelig! |
| 18. | Lovet være Gud HERREN, Israels Gud som ene gør Undergerninger, |
| 19. | og lovet være hans herlige Navn evindelig; al Jorden skal fyldes af hans Herlighed. Amen, Amen! |
| 20. | Her ender Davids, Isajs Søns, Bønner. |
| ← Psalms (72/150) → |