| ← Psalms (71/150) → |
| 1. | HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i evighed skuffes. |
| 2. | Frels mig og udfri mig i din Retfærdighed, du bøjede dit Øre til mig; |
| 3. | red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg! |
| 4. | Min Gud, fri mig ud af gudløses Hånd, af Niddings og Voldsmands Kløer; |
| 5. | thi du er mit Håb, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min Tillid; |
| 6. | fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang. |
| 7. | For mange står jeg som mærket af Gud, men du er min stærke Tilflugt; |
| 8. | min Mund er fuld af din Lovsang, af din Ære Dagen lang. |
| 9. | Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder; |
| 10. | thi mine Fjender taler om mig, de der lurer på min Sjæl, holder Råd: |
| 11. | "Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!" |
| 12. | Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, min Gud; |
| 13. | lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der står mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt! |
| 14. | Men jeg, jeg vil altid håbe, blive ved at istemme din Pris; |
| 15. | min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpå. |
| 16. | Jeg vil minde om den Herre HERRENs Vælde, lovsynge din Retfærd, kun den alene. |
| 17. | Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu; |
| 18. | indtil Alderdommens Tid og de grånende Hår svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter. |
| 19. | Din Vælde og din Retfærdighed når til Himlen, o Gud; du, som øvede store Ting, hvo er din Lige, Gud? |
| 20. | Du, som lod os skue mange fold Trængsel og Nød, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb; |
| 21. | du vil øge min Storhed og atter trøste mig. |
| 22. | Til Gengæld vil jeg til Harpespil prise din Trofasthed, min Gud, lege på Citer for dig, du Israels Hellige; |
| 23. | juble skal mine Læber - ja, jeg vil lovsynge dig og min Sjæl, som du udløste; |
| 24. | også min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retfærd, thi Skam og Skændsel får de, som vil mig ilde. |
| ← Psalms (71/150) → |