← Psalms (68/150) → |
1. | (Til sangmesteren. Af David. En salme. En sang.) Når Gud står op, da splittes hans fjender, hans Avindsmænd flyr for hans Åsyn, |
2. | som Røg henvejres, så henvejres de; som Voks, der smelter for Ild, går gudløse til Grunde for Guds Åsyn. |
3. | Men retfærdige frydes og jubler med Glæde og Fryd for Guds Åsyn. |
4. | Syng for Gud, lovsyng hans Navn, hyld ham, der farer frem gennem Ørknerne! HERREN er hans Navn, jubler for hans Åsyn, |
5. | faderløses Fader, Enkers Værge, Gud i hans hellige Bolig, |
6. | Gud, som bringer ensomme hjem, fører Fanger ud til Lykke; men genstridige bor i tørre Egne. |
7. | Da du drog ud, o Gud, i Spidsen for dit Folk, skred frem gennem Ørkenen - Sela - da rystede Jorden, |
8. | ja, Himlen dryppede for Guds Åsyn, for Guds Åsyn, Israels Guds. |
9. | Regn i Strømme lod du falde, o Gud, din vansmægtende Arvelod styrkede du; |
10. | din Skare tog Bolig der, for de arme sørged du, Gud, i din Godhed, |
11. | Ord lægger Herren de Kvinder i Munden, som bringer Glædesbud, en talrig Hær: |
12. | "Hærenes Konger flyr, de flyr, Husets Frue uddeler Bytte. |
13. | Vil l da blive imellem Foldene? Duens Vinger dækkes af Sølv, dens Fjedre af gulgrønt Guld. |
14. | Da den Almægtige splittede Kongerne der, faldt der Sne på Zalmon." |
15. | Et Gudsbjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med spidse Tinder er Basans Bjerg; |
16. | Hvi skæver I Bjerge med spidse Tinder til Bjerget, Gud ønskede til Bolig, hvor HERREN også vil bo for evigt? |
17. | Titusinder er Guds Vogne, tusinde Gange tusinde, HERREN kom fra Sinaj til Helligdommen. |
18. | Du steg op til det høje, du bortførte Fanger, Gaver tog du blandt Mennesker, også iblandt de genstridige, at du måtte bo der, HERRE, o Gud. |
19. | Lovet være Herren! Fra Dag til Dag bærer han vore Byrder; Gud er vor Frelse. - Sela. |
20. | En Gud til Frelse er Gud for os, hos den Herre HERREN er Udgange fra Døden. |
21. | Men Fjendernes Hoveder knuser Gud, den gudløses Isse, der vandrer i sine Synder. |
22. | Herren har sagt: "Jeg henter dem hjem fra Basan, henter dem hjem fra Havets Dyb, |
23. | at din Fod må vade i Blod, dine Hundes Tunger få del i Fjenderne." |
24. | Se på Guds Højtidstog, min Guds, min Konges Højtidstog ind i Helligdommen! |
25. | Sangerne forrest, så de, der spiller, i Midten unge Piger med Pauker: |
26. | "Lover Gud i Festforsamlinger, Herren, I af Israels Kilde!" |
27. | Der er liden Benjamin forrest, Judas Fyrster i Flok, Zebulons Fyrster, Naftalis Fyrster. |
28. | Opbyd, o Gud, din Styrke, styrk, hvad du gjorde for os, o Gud! |
29. | For dit Tempels Skyld skal Konger bringe dig Gaver i Jerusalem. |
30. | Tru ad Dyret i Sivet, Tyreflokken, Folkeslags Herrer, så de hylder dig med deres Sølvstykker. Adsplit Folkeslag, der elsker Strid! |
31. | De kommer med Olie fra Ægypten, Ætiopeme iler til Gud med fulde Hænder. |
32. | I Jordens Riger, syng for Gud, lovsyng HERREN; |
33. | hyld ham der farer frem på Himlenes Himle, de gamle! Se, han løfter sin Røst, en vældig Røst. |
34. | Giv Gud Ære! Over Israel er hans Højhed, Hans Vælde i Skyerne, |
35. | frygtelig er Gud i sin Helligdom. Israels Gud; han giver Folket Styrke og Kraft. Lovet være Gud! |
← Psalms (68/150) → |