← Psalms (65/150) → |
1. | (Til sangmesteren. En salme af David. En sang.) Lovsang tilkommer dig på Zion,o Gud, dig indfrier man Løfter, du, som hører Bønner; |
2. | alt Kød kommer til dig, når Brøden tynger. |
3. | Vore Overtrædelser blev os for svare, du tilgiver dem. |
4. | Salig den, du udvælger, lader bo i dine Forgårde! Vi mættes af dit Huses Rigdom, dit Tempels Hellighed. |
5. | Du svarer os underfuldt i Retfærd, vor Frelses Gud, du Tilflugt for den vide Jord, for fjerne Strande, |
6. | du, som grundfæster Bjerge med Vælde, omgjorde med Kraft, |
7. | du, som dæmper Havenes Brusen, deres Bølgers Brusen og Folkefærds Larm, |
8. | så Folk ved Verdens Ende gruer for dine Tegn; hvor Morgen og Aften oprinder, bringer du Jubel. |
9. | Du så til Landet, vanded det, gjorde det såre rigt, Guds Bæk er fuld af Vand, du bereder dets Korn, |
10. | du vander dets Furer, jævner knoldene, bløder det med Regn, velsigner dets Sæd. |
11. | Med din Herlighed kroner du Året, dine Vognspor flyder af Fedme; |
12. | de øde Græsgange flyder, med Jubel omgjordes Højene; |
13. | Engene klædes med Får, Dalene hylles i Korn, i Jubel bryder de ud og synger! |
← Psalms (65/150) → |