← Psalms (63/150) → |
1. | (En salme af David, da han var i Judas ørken.) Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende,vandløst Land |
2. | (således var det, jeg så dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære; |
3. | thi din Nåde er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris. |
4. | Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn, |
5. | Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig, |
6. | når jeg kommer dig i Hu på mit Leje, i Nattevagterne tænker på dig; |
7. | thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge. |
8. | Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast. |
9. | Forgæves står de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synke, |
10. | gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte. |
11. | Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes. |
← Psalms (63/150) → |