← Psalms (6/150) → |
1. | (Til sangmesteren. Med strengespil. Efter den ottende. En salme af David.) HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme, |
2. | vær mig nådig Herre, jeg sygner hen, mine Ledmod skælver, læg mig, Herre! |
3. | Såre skælver min Sjæl; o HERRE, hvor længe endnu? |
4. | Vend tilbage, HERRE, og frels min Sjæl, hjælp mig dog for din Miskundheds Skyld! |
5. | Thi i Døden kommes du ikke i Hu, i Dødsriget hvo vil takke dig der? |
6. | Jeg er så træt af at sukke; jeg væder hver Nat mit Leje, bader med Tårer min Seng; |
7. | mit Øje hentæres af Sorg, sløves for alle mine Fjenders Skyld. |
8. | Vig fra mig, alle I Udådsmænd, thi HERREN har hørt min Gråd, |
9. | HERREN har hørt min Tryglen, min Bøn tager HERREN imod. |
10. | Beskæmmes skal alle mine Fjender og såre forfærdes, brat skal de vige med Skam. |
← Psalms (6/150) → |