← Psalms (5/150) → |
1. | (Til sangmesteren. El-hannehilot. En salme af David.) HERRE, lytt til mit Ord og agt på mit suk, |
2. | lån Øre til mit Nødråb, min Konge og Gud, thi jeg beder til dig! |
3. | Årle hører du, HERRE, min Røst, årle bringer jeg dig min Sag og spejder. |
4. | Thi du er ikke en Gud, der ynder Ugudelighed, den onde kan ikke gæste dig, |
5. | for dig skal Dårer ej træde frem, du hader hver Udådsmand, |
6. | tilintetgør dem, der farer med Løgn; en blodstænkt, svigefuld Mand er HERREN en Afsky. |
7. | Men jeg kan gå ind i dit Hus af din store Nåde og vendt mod dit hellige Tempel bøje mig i din Frygt. |
8. | Så led mig for mine Fjenders Skyld i din Retfærd, HERRE, jævn din Vej for mit Ansigt! |
9. | Thi blottet for Sandhed er deres Mund, deres Hjerte en Afgrund, Struben en åben Grav, deres Tunge er glat. |
10. | Døm dem, o Gud, lad dem falde for egne Rænker, bortstød dem for deres Synders Mængde, de trodser jo dig. |
11. | Lad alle glædes, som lider på dig, evindelig frydes, skærm dem, som elsker dit Navn, lad dem juble i dig! |
12. | Thi du velsigner den retfærdige, HERRE, du dækker ham med Nåde som Skjold. |
← Psalms (5/150) → |