← Psalms (48/150) → |
1. | (En sang. En salme af Koras sønner.) Stor og højlovet er vor Gud i sin Stad. |
2. | Smukt løfter sig hans hellige Bjerg, al Jordens Fryd, Zions Bjerg i det højeste Nord, den store Konges By. |
3. | Som Værn gjorde Gud sig kendt i dens Borge. |
4. | Thi Kongerne samlede sig, rykked frem tilsammen; |
5. | de så og tav på Stedet, flyed i Angst, |
6. | af Rædsel grebes de brat, af Veer som en, der føder. |
7. | Med Østenstormen knuser du Tarsisskibe. |
8. | Som vi havde hørt det, så vi det selv i Hærskarers HERREs By, i vor Guds By; til evig Tid lader Gud den stå. - Sela. |
9. | I din Helligdom tænker vi, Gud, på din Miskundhed; |
10. | som dit Navn så lyder din Pris til Jordens Grænser. Din højre er fuld af Retfærd, |
11. | Zions Bjerg fryder sig, Judas Døtre jubler over dine Domme. |
12. | Drag rundt om Zion, gå rundt og tæl dets Tårne, |
13. | læg Mærke til dets Ringmur, så gennem dets Borge, at I kan melde Slægten, der |
14. | kommer: Sådan er Gud, vor Gud for evigt og altid, han skal lede os. |
← Psalms (48/150) → |