| ← Psalms (46/150) → |
| 1. | (Til sangmesteren. Af Koras sønner. Al-alamot. En sang.) Gud er vor Tilflugt og Styrke, en Hjælp i Angster, prøvet til fulde |
| 2. | Derfor frygter vi ikke, om Jorden end bølger og Bjergene styrter i Havenes Skød, |
| 3. | om end deres Vande bruser og syder og Bjergene skælver ved deres Vælde. - Sela. |
| 4. | En Flod og dens Bække glæder Guds Stad, den Højeste har helliget sin Bolig; |
| 5. | i den er Gud, den rokkes ikke, Gud bringer den Hjælp, når Morgen gryr. |
| 6. | Folkene larmed, Rigerne vakled, han løfted Røsten, så Jorden skjalv, |
| 7. | Hærskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. - Sela. |
| 8. | Kom hid og se på HERRENs Værk, han har udført frygtelige Ting på Jord. |
| 9. | Han gør Ende på Krig til Jordens Grænser, han splintrer Buen, sønderbryder Spydene, Skjoldene tænder han i Brand. |
| 10. | Hold inde og kend, at jeg er Gud, ophøjet blandt Folkene, ophøjet på Jorden! |
| 11. | Hærskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. - Sela. |
| ← Psalms (46/150) → |