← Psalms (44/150) → |
1. | (Til sangmesteren. Af Koras sønner. En maskil.) Gud, vi har hørt det med egne ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Dåd i deres Dage, i Fortids Dage med din Hånd; |
2. | Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig; |
3. | thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær. |
4. | Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr. |
5. | Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn; |
6. | thi ej på min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr; |
7. | men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme. |
8. | Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. - Sela. |
9. | Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære; |
10. | du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte; |
11. | du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene, |
12. | dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget. |
13. | Til Hån for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander, |
14. | du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste på Hovedet ad os. |
15. | Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Åsyn |
16. | for spottende, hånende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke. |
17. | Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt! |
18. | Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej. |
19. | Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke. |
20. | Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud, |
21. | vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løn dom |
22. | nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg! |
23. | Vågn op, hvi sover du, Herre? Bliv vågen, forstød ej for stedse! |
24. | Hvorfor vil du skjule dit Åsyn, glemme vor Nød og Trængsel? |
25. | Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden. |
26. | Stå op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld! |
← Psalms (44/150) → |