| ← Psalms (4/150) → |
| 1. | (Til sangmesteren. Med strengespil. En salme af David.) Svar, når jeg råber, min Retfærds Gud! I Trængsel skaffede du mig Rum. Vær nådig og hør min Bøn! |
| 2. | Hvor længe, I Mænd, skal min Ære skændes? Hvor længe vil I elske Tomhed, søge Løgn? - Sela. |
| 3. | Vid dog, at HERREN er mig underfuldt god; når jeg påkalder HERREN, hører han mig. |
| 4. | Vredes kun, men forsynd eder ikke, tænk efter på eders Leje og ti! - Sela. |
| 5. | Bring rette Ofre og stol på HERREN! |
| 6. | Mange siger: "Hvo bringer os Lykke?" Opløft på os dit Åsyns Lys! |
| 7. | HERRE, du skænked mit Hjerte en Glæde, større end deres, da Korn og Most flød over. |
| 8. | I Fred går jeg til Hvile og slumrer straks, thi, HERRE, du lader mig bo alene i Tryghed. |
| ← Psalms (4/150) → |