| ← Psalms (38/150) → |
| 1. | (En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme! |
| 2. | Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig. |
| 3. | Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld; |
| 4. | thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig. |
| 5. | Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet; |
| 6. | jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang. |
| 7. | Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop, |
| 8. | jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde. |
| 9. | HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig; |
| 10. | mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans. |
| 11. | For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert; |
| 12. | de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig. |
| 13. | Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund, |
| 14. | som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar. |
| 15. | Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud, |
| 16. | når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!" |
| 17. | Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig; |
| 18. | thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd. |
| 19. | Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund, |
| 20. | som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode. |
| 21. | HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig, |
| 22. | il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse! |
| ← Psalms (38/150) → |