| ← Psalms (30/150) → |
| 1. | (En salme. En sang ved husets indvielse. Af David.) HERRE, jeg ophøjer dig, thi du bjærgede mig, lod ej mine Fjender glæde sig over mig; |
| 2. | HERRE min Gud, jeg råbte til dig, og du helbredte mig. |
| 3. | Fra Dødsriget, HERRE, drog du min Sjæl, kaldte mig til Live af Gravens Dyb. |
| 4. | Lovsyng HERREN, I hans fromme, pris hans hellige Navn! |
| 5. | Thi et Øjeblik varer hans Vrede, Livet igennem hans Nåde; om Aftenen gæster os Gråd, om Morgenen Frydesang. |
| 6. | Jeg tænkte i min Tryghed: "Jeg rokkes aldrig i Evighed!" |
| 7. | HERRE, i Nåde havde du fæstnet mit Bjerg; du skjulte dit Åsyn, jeg blev forfærdet. |
| 8. | Jeg råbte, HERRE, til dig, og tryglende bad jeg til HERREN: |
| 9. | "Hvad Vinding har du af mit Blod, af at jeg synker i Graven? Kan Støv mon takke dig, råbe din Trofasthed ud? |
| 10. | HERRE, hør og vær nådig, HERRE, kom mig til Hjælp!" |
| 11. | Du vendte min Sorg til Dans, løste min Sørgedragt, hylled mig i Glæde, |
| 12. | at min Ære skal prise dig uden Ophør. HERRE min Gud, jeg vil takke dig evigt! |
| ← Psalms (30/150) → |