← Psalms (24/150) → |
1. | (Af David. En salme.) HERRENs er Jorden og dens Fylde, Jorderig og de, som bor derpå; |
2. | thi han har grundlagt den på Have, grundfæstet den på Strømme. |
3. | Hvo kan gå op på HERRENs Bjerg, og hvo kan stå på hans hellige Sted? |
4. | Den med skyldfri Hænder og Hjertet rent, som ikke sætter sin Hu til Løgn og ikke sværger falsk; |
5. | han får Velsignelse fra HERREN, Retfærdighed fra sin Frelses Gud. |
6. | Så er den Slægt, som spørger efter ham, som søger dit Åsyn, Jakobs Gud! - Sela. |
7. | Løft eders Hoveder, I Porte, løft jer, I ældgamle Døre, at Ærens Konge kan drage ind! |
8. | Hvo er den Ærens Konge? HERREN, stærk og vældig, HERREN, vældig i Krig! |
9. | Løft eders Hoveder, I Porte, løft jer, I ældgamle Døre, at Ærens Konge kan drage ind! |
10. | Hvo er han, den Ærens Konge? HERREN, Hærskarers Herre, han er Ærens Konge! - Sela. |
← Psalms (24/150) → |