←  Psalms (21/150)  →

---

1.

(Til sangmesteren. En salme af David.) HERRE, Kongen er glad ved din Vælde, hvor frydes han højlig over din Frelse!

2.

Hvad hans Hjerte ønskede, gav du ham, du afslog ikke hans Læbers Bøn. - Sela.

3.

Du kom ham i Møde med rig Velsignelse, satte en Krone af Guld på hans Hoved.

4.

Han bad dig om Liv, og du gav ham det, en Række af Dage uden Ende.

5.

Stor er hans Glans ved din Frelse, Højhed og Hæder lægger du på ham.

6.

Ja, evig Velsignelse gav du ham, med Fryd for dit Åsyn glæded du ham.

7.

Thi Kongen stoler på HERREN, ved den Højestes Nåde rokkes han ikke.

8.

Til alle dine Fjender når din Hånd, din højre når dine Avindsmænd.

9.

Du gør dem til et luende Bål, når du viser dig; HERREN sluger dem i sin Vrede. Ild fortærer dem.

10.

Du rydder bort deres Frugt af Jorden, deres Sæd blandt Menneskens Børn.

11.

Thi de søger at volde dig ondt, spinder Rænker, men evner intet;

12.

thi du slår dem på Flugt, med din Bue sigter du mod deres Ansigt.

13.

HERRE, stå op i din Vælde, med Sang og med Spil vil vi prise dit Storværk!

---

←  Psalms (21/150)  →