←  Psalms (19/150)  →

---

1.

(Til sangmesteren. En salme af David.) Himlen forkynder Guds Ære, Hvælvingen kundgør hans Hænders værk.

2.

Dag bærer Bud til Dag, Nat lader Nat det vide.

3.

Uden Ord og uden Tale, uden at Lyden høres,

4.

når Himlens Røst over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs Ende. På Himlen rejste han Solen et Telt;

5.

som en Brudgom går den ud af sit Kammer, er glad som en Helt ved at løbe sin Bane,

6.

rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omløb når til den anden. Intet er skjult for dens Glød.

7.

HERRENs Lov er fuldkommen, kvæger Sjælen, HERRENs Vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis,

8.

HERRENs Forskrifter er rette, glæder Hjertet, HERRENs Bud er purt, giver Øjet Glans,

9.

HERRENs Frygt er ren, varer evigt, HERRENs Lovbud er Sandhed, rette til Hobe,

10.

kostelige fremfor Guld, ja fint Guld i Mængde, søde fremfor Honning og Kubens Saft.

11.

Din Tjener tager og Vare på dem; at holde dem lønner sig rigt.

12.

Hvo mærker selv, at han fejler? Tilgiv mig lønlige Brøst!

13.

Værn også din Tjener mod frække, ej råde de over mig! Så bliver jeg uden Lyde og fri for svare Synder.

14.

Lad min Munds Ord være dig til Behag, lad mit Hjertes Tanker nå frem for dit Åsyn, HERRE, min Klippe og min Genløser!

---

←  Psalms (19/150)  →