← Psalms (18/150) → |
1. | (Til sangmesteren. Af HERRENS tjener David, som sang HERREN denne sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans fjenders og af Sauls hånd. Han sang:) HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke! |
2. | HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn! |
3. | Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender. |
4. | Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig, |
5. | Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig; |
6. | i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører! |
7. | Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op. |
8. | Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham. |
9. | Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder; |
10. | båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger; |
11. | han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer. |
12. | Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer. |
13. | HERREN tordnede fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder. |
14. | Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem. |
15. | Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust. |
16. | Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande, |
17. | frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke. |
18. | På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn. |
19. | Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig. |
20. | HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld; |
21. | thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud |
22. | hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig. |
23. | Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde. |
24. | HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje! |
25. | Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige, |
26. | du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde. |
27. | De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam! |
28. | Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke. |
29. | Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde. |
30. | Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham. |
31. | Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud, |
32. | den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig, |
33. | gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højene, |
34. | oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen! |
35. | Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor; |
36. | du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke. |
37. | Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet, |
38. | slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod. |
39. | Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig; |
40. | du slog mine Fjender på Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen. |
41. | De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke. |
42. | Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn. |
43. | Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk; |
44. | hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig; |
45. | Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul. |
46. | HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud, |
47. | den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod |
48. | og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig. |
49. | HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn, |
50. | du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig. |
← Psalms (18/150) → |