← Psalms (17/150) → |
1. | (En bøn af David.) HERRE, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage lån Øre til Bøn fra svigløse Læber! |
2. | Fra dig skal min Ret udgå, thi hvad ret er, ser dine Øjne. |
3. | Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig. |
4. | Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje; |
5. | mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej på min Gang. |
6. | Jeg råber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør på mit Ord! |
7. | Vis, dig underfuldt nådig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender! |
8. | Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge |
9. | for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig; |
10. | de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale. |
11. | De omringer os, overalt hvor vi går, de sigter på at slå os til Jorden. |
12. | De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger på Lur. |
13. | Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold, |
14. | fra Mændene, HERRE, med din Hånd, fra dødelige Mænd - lad dem få deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forråd af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner! |
15. | Men jeg skal i Retfærd skue dit Åsyn, mættes ved din Skikkelse, når jeg vågner. |
← Psalms (17/150) → |