← Psalms (149/150) → |
1. | Halleluja! syng Herren en ny sang, hans Pris i de frommes Forsamling! |
2. | Israel glæde sig over sin Skaber, over deres Konge fryde sig Zions Børn, |
3. | de skal prise hans Navn under Dans, lovsynge ham med Pauke og Citer; |
4. | thi HERREN har Behag i sit Folk, han smykker de ydmyge med Frelse. |
5. | De fromme skal juble med Ære, synge på deres Lejer med Fryd, |
6. | med Lovsang til Gud i Mund og tveægget Sværd i Hånd |
7. | for at tage Hævn over Folkene og revse Folkeslagene, |
8. | for at binde deres Konger med Lænker, deres ædle med Kæder af Jern |
9. | og fuldbyrde på dem den alt skrevne Dom til Ære for alle hans fromme! Halleluja! - |
← Psalms (149/150) → |