← Psalms (148/150) → |
1. | Halleluja! Pris Herren i himlen, pris ham i det høje! |
2. | Pris ham, alle hans engle, pris ham, alle hans hærskarer, |
3. | pris ham, sol og måne, pris ham, hver lysende stjerne, |
4. | pris ham, himlenes himle og vandene over himlene! |
5. | De skal prise Herrens navn, thi han bød, og de blev skabt; |
6. | han gav dem deres plads for evigt, han gav en lov, som de ej overtræder! |
7. | Lad pris stige op til Herren fra jorden, I havdyr og alle dyb, |
8. | Ild og hagl, sne og røg, storm, som gør hvad han siger, |
9. | I bjerge og alle høje, frugttræer og alle cedre, |
10. | I vilde dyr og alt kvæg, krybdyr og vingede fugle, |
11. | I jordens konger og alle folkeslag, fyrster og alle jordens dommere, |
12. | ynglinge sammen med jomfruer, gamle sammen med unge! |
13. | De skal prise Herrens navn, thi ophøjet er hans navn alene, hans højhed omspender jord og himmel. |
14. | Han løfter et horn for sit folk, lovprist af alle sine fromme, af Israels børn, det folk, der står ham nær. Halleluja! |
← Psalms (148/150) → |