| ← Psalms (147/150) → |
| 1. | Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig. |
| 2. | Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel, |
| 3. | han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Sår; |
| 4. | han fastsætter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn. |
| 5. | Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål; |
| 6. | HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse. |
| 7. | Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud på Citer! |
| 8. | Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem på Bjergene og Urter til Menneskers Brug; |
| 9. | Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger; |
| 10. | hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand; |
| 11. | HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed. |
| 12. | Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud! |
| 13. | Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte; |
| 14. | dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme; |
| 15. | han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord, |
| 16. | han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim, |
| 17. | som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham; |
| 18. | han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, når han rejser sit Vejr. |
| 19. | Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel. |
| 20. | Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja! |
| ← Psalms (147/150) → |