| ← Psalms (146/150) → |
| 1. | Halleluja! Pris HERREN, min Sjæl! |
| 2. | Jeg vil prise HERREN hele mit Liv, lovsynge min Gud, så længe jeg lever. |
| 3. | Sæt ikke eders Lid til Fyrster, til et Menneskebarn, der ikke kan hjælpe! |
| 4. | Hans Ånd går bort, han bliver til Jord igen, hans Råd er bristet samme Dag. |
| 5. | Salig den, hvis Hjælp er Jakobs Gud, hvis Håb står til HERREN hans Gud, |
| 6. | som skabte Himmel og Jord, Havet og alf, hvad de rummer, som evigt bevarer sin Trofasthed |
| 7. | og skaffer de undertrykte Ret, som giver de sultne Brød! HERREN løser de fangne, |
| 8. | HERREN åbner de blindes Øjne, HERREN rejser de bøjede, HERREN elsker de retfærdige, |
| 9. | HERREN vogter de fremmede, opholder faderløse og Enker, men gudløses Vej gør han kroget. |
| 10. | HERREN er Konge for evigt, din Gud, o Zion, fra Slægt til Slægt. Halleluja! |
| ← Psalms (146/150) → |