| ← Psalms (140/150) → |
| 1. | (Til Sangmesteren. En Salme af David.) Red mig, HERRE, fra onde Mennesker, vær mig et Værn mod Voldsmænd, |
| 2. | der pønser på ondt i Hjertet og daglig ægger til Strid. |
| 3. | De hvæsser Tungen som Slanger, har Øglegift under deres Læber. - Sela. |
| 4. | Vogt mig, HERRE, for gudløses Hånd, vær mig et Værn mod Voldsmænd, som pønser på at bringe mig til Fald. |
| 5. | Hovmodige lægger Snarer og Strikker for mig, breder et Net for min Fod, lægger Fælder for mig ved Vejen. - Sela. |
| 6. | Jeg siger til HERREN: Du er min Gud, HERRE, lyt til min tryglende Røst! |
| 7. | HERRE, Herre, min Frelses Styrke, du skærmer mit Hoved på Stridens Dag. |
| 8. | Opfyld ej, HERRE, den gudløses Ønsker, lad ikke hans Råd have Fremgang! |
| 9. | Lad dem ikke løfte Hovedet mod mig, lad deres Trusler ramme dem selv! |
| 10. | Det regne på dem med gloende Kul, styrt dem i Dybet, ej stå de op! |
| 11. | Lad ikke Bagtaleren holde sig i Landet, ondt ramme Voldsmanden Slag i Slag! |
| 12. | Jeg ved, at HERREN vil føre de armes Sag og skaffe de fattige Ret. |
| 13. | For vist skal retfærdige prise dit Navn, oprigtige bo for dit Åsyn. |
| ← Psalms (140/150) → |