← Psalms (132/150) → |
1. | (Sang til Festrejserne.) HERRE, kom David i Hu for al hans møje, |
2. | hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs Vældige et Løfte : |
3. | "Jeg træder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op på mit Leje, |
4. | under ikke mine Øjne Søvn, ikke mine Øjenlåg Hvile, |
5. | før jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs Vældige en Bolig!" |
6. | "Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den på Ja'ars Mark; |
7. | lad os gå hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fødders Skammel!" |
8. | HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark! |
9. | Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd! |
10. | For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!" |
11. | HERREN tilsvor David et troværdigt, usvigeligt Løfte: "Af din Livsens Frugt vil jeg sætte Konger på din Trone. |
12. | Såfremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal også deres Sønner sidde evindelig på din Trone! |
13. | Thi HERREN har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig : |
14. | Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket. |
15. | Dets Føde velsigner jeg, dets fattige mætter jeg med Brød, |
16. | dets Præster klæder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd. |
17. | Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede Lampe. |
18. | Jeg klæder hans Fjender i Skam, men på ham skal Kronen stråle!" |
← Psalms (132/150) → |