← Psalms (119/150) → |
1. | Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs Lov. |
2. | Salige de, der agter på hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte. |
3. | de, som ikke gør Uret, men vandrer på hans Veje. |
4. | Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes. |
5. | O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter! |
6. | Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud. |
7. | Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud. |
8. | Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt! |
9. | Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord. |
10. | Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud! |
11. | Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig. |
12. | Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter! |
13. | Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud. |
14. | Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom. |
15. | Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier. |
16. | I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord. |
17. | Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord. |
18. | Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov. |
19. | Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig! |
20. | Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud. |
21. | Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud. |
22. | Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd. |
23. | Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter. |
24. | Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd. |
25. | I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord! |
26. | Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig. |
27. | Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere. |
28. | Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord! |
29. | Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov! |
30. | Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg. |
31. | Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE! |
32. | Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit. |
33. | Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden. |
34. | Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte. |
35. | Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem. |
36. | Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding. |
37. | Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord! |
38. | Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig. |
39. | Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode. |
40. | Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd! |
41. | Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord, |
42. | så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord. |
43. | Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud. |
44. | Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid; |
45. | jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde. |
46. | Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues; |
47. | jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker; |
48. | jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter. |
49. | Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe. |
50. | Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live. |
51. | De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov. |
52. | Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst. |
53. | Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov. |
54. | Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus. |
55. | Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov. |
56. | Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger. |
57. | Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord. |
58. | Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord! |
59. | Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd. |
60. | Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud. |
61. | De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov. |
62. | Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud. |
63. | Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger. |
64. | Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter! |
65. | Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord. |
66. | Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud. |
67. | For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord. |
68. | God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter! |
69. | De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare. |
70. | Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov. |
71. | Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter. |
72. | Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger. |
73. | Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud! |
74. | De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord. |
75. | HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig. |
76. | Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener! |
77. | Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst. |
78. | Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger. |
79. | Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd. |
80. | Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme. |
81. | Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord. |
82. | Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: "Hvornår mon du trøster mig?" |
83. | Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke. |
84. | Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig? |
85. | De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov. |
86. | Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig! |
87. | De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke. |
88. | Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd. |
89. | HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen. |
90. | Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast. |
91. | Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe. |
92. | Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende. |
93. | Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live. |
94. | Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde. |
95. | De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig. |
96. | For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud. |
97. | Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den. |
98. | Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit. |
99. | Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd. |
100. | Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud. |
101. | Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord. |
102. | Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig. |
103. | Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund. |
104. | Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej. |
105. | Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti. |
106. | Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud. |
107. | Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord! |
108. | Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud! |
109. | Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov. |
110. | De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild. |
111. | Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde. |
112. | Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden. |
113. | Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov. |
114. | Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord. |
115. | Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud. |
116. | Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb! |
117. | Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter! |
118. | Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn. |
119. | For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd. |
120. | Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud. |
121. | Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig! |
122. | Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig! |
123. | Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord. |
124. | Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter! |
125. | Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd! |
126. | Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov. |
127. | Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte. |
128. | Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti. |
129. | Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem. |
130. | Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt. |
131. | Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud. |
132. | Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn! |
133. | Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig! |
134. | Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger! |
135. | Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter! |
136. | Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov. |
137. | Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud. |
138. | Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre. |
139. | Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord. |
140. | Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det. |
141. | Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke. |
142. | Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed. |
143. | Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst. |
144. | Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve! |
145. | Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter. |
146. | Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd! |
147. | Årle råber jeg til dig om Hjælp, og bier på dine Ord. |
148. | Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord. |
149. | Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud! |
150. | De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov. |
151. | Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed. |
152. | For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt. |
153. | Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov. |
154. | Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord! |
155. | Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde. |
156. | Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud! |
157. | Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke. |
158. | Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord. |
159. | Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed! |
160. | Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt. |
161. | Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord. |
162. | Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte. |
163. | Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær. |
164. | Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud. |
165. | Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem. |
166. | Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud. |
167. | Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære. |
168. | Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje. |
169. | Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord! |
170. | Lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, frels mig efter dit Ord! |
171. | Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter. |
172. | Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd. |
173. | Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger. |
174. | Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst. |
175. | Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp! |
176. | Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud. |
← Psalms (119/150) → |