← Psalms (108/150) → |
1. | (En Sang. En Salme af David.) Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig, vågn op, min Ære! |
2. | Harpe og Citer, vågn op, jeg vil vække Morgenrøden. |
3. | Jeg vil takke dig, HERRE, blandt Folkeslag, lovprise dig blandt Folkefærd; |
4. | thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne. |
5. | Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden! |
6. | Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os! |
7. | Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med Jubel, udmåle Sukkots Dal; |
8. | mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav, |
9. | Moab min Vaskeskål, på Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg." |
10. | Hvo bringer mig til den befæstede By, hvo leder mig hen til Edom? |
11. | Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære. |
12. | Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte. |
13. | Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned! |
← Psalms (108/150) → |