| ← Psalms (103/150) → |
| 1. | (Af David.) Min Sjæl, lov Herren, og alt i mig love hans hellige navn! |
| 2. | Min Sjæl, lov HERREN, og glem ikke alle hans Velgerninger! |
| 3. | Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og læger alle dine Sygdomme, |
| 4. | han, som udløser dit Liv fra Graven og kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed, |
| 5. | han, som mætter din Sjæl med godt, så du bliver ung igen som Ørnen! |
| 6. | HERREN øver Retfærdighed og Ret mod alle fortrykte. |
| 7. | Han lod Moses se sine Veje, Israels Børn sine Gerninger; |
| 8. | barmhjertig og nådig er HERREN, langmodig og rig på Miskundhed; |
| 9. | han går ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt på Vrede; |
| 10. | han handled ej med os efter vore Synder, gengældte os ikke efter vor Brøde. |
| 11. | Men så højt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed stor over dem, der frygter ham. |
| 12. | Så langt som Østen er fra Vesten, har han fjernet vore Synder fra os. |
| 13. | Som en Fader forbarmer sig over sine Børn, forbarmer HERREN sig over dem, der frygter ham. |
| 14. | Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er Støv; |
| 15. | som Græs er Menneskets dage, han blomstrer som Markens Blomster; |
| 16. | når et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted får ham aldrig at se igen. |
| 17. | Men HERRENs Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over dem, der frygter ham, og hans Retfærd til Børnenes Børn |
| 18. | for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, så de gør derefter. |
| 19. | HERREN har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Kongedømme underlagt. |
| 20. | Lov HERREN, I hans Engle, I vældige i Kraft, som gør, hvad han byder, så snart I hører hans Røst. |
| 21. | Lov HERREN, alle hans Hærskarer, hans Tjenere, som fuldbyrder hans Vilje. |
| 22. | Lov HERREN, alt, hvad han skabte, på hvert eneste Sted i hans Rige! Min Sjæl, lov HERREN! |
| ← Psalms (103/150) → |