← Psalms (101/150) → |
1. | (Af David. En Salme.) Om Nåde og Ret vil jeg synge, dig vil jeg lovsynge, Herre. |
2. | Jeg vil agte på uskyldiges Vej, når den viser sig for mig, vandre i Hjertets Uskyld bag Hjemmets Vægge, |
3. | på Niddingsdåd lader jeg aldrig mit Øje hvile. Jeg hader den, der gør ondt, han er ej i mit Følge; |
4. | det falske Hjerte må holde sig fra mig, den onde kender jeg ikke; |
5. | den, der sværter sin Næste, udrydder jeg; den opblæste og den hovmodige tåler jeg ikke. |
6. | Til Landets trofaste søger mit Øje, hos mig skal de bo; den, der vandrer uskyldiges Vej, skal være min Tjener; |
7. | ingen, der øver Svig, skal bo i mit Hus, ingen, som farer med Løgn, bestå for mit Øje. |
8. | Alle Landets gudløse gør jeg til intet hver Morgen for at udrydde alle Udådsmænd af HERRENs By. |
← Psalms (101/150) → |