| ← Proverbs (7/31) → |
| 1. | Min Søn, vogt dig mine Ord,mine bud må du gemme hos dig; |
| 2. | vogt mine bud, så skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig; |
| 3. | bind dem om dine Fingre, skriv dem på dit Hjertes Tavle, |
| 4. | sig til Visdommen: "Du er min Søster!" og kald Forstanden Veninde, |
| 5. | at den må vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord. |
| 6. | Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter; |
| 7. | og blandt de tankeløse så jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge; |
| 8. | han gik på Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem på Vej til hendes Hus |
| 9. | i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem. |
| 10. | Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet; |
| 11. | løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro; |
| 12. | snart på Gader, snart på Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun; - |
| 13. | hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner; |
| 14. | "Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag, |
| 15. | gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig! |
| 16. | Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred |
| 17. | jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark; |
| 18. | kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst! |
| 19. | Thi Manden er ikke hjemme, - på Langfærd er han draget; |
| 20. | Pengepungen tog han med, ved Fuldmåne kommer han hjem!" |
| 21. | Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber; |
| 22. | tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet, |
| 23. | til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv. |
| 24. | Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord! |
| 25. | Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild på hendes Stier; |
| 26. | thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel. |
| 27. | Hendes Hus er Dødsrigets Veje, som fører til Dødens Kamre. |
| ← Proverbs (7/31) → |