← Proverbs (31/31) |
1. | Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med. |
2. | Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn? |
3. | Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger. |
4. | Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke, |
5. | at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme. |
6. | Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin; |
7. | lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje. |
8. | Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag; |
9. | luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret! |
10. | Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers. |
11. | Hendes Husbonds Hjerte stoler på hende, på Vinding skorter det ikke. |
12. | Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage. |
13. | Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst. |
14. | Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra. |
15. | Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del. |
16. | Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent. |
17. | Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme. |
18. | Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe går ikke ud om Natten. |
19. | Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen. |
20. | Hun rækker sin Hånd til den arme, rækker Armene ud til den fattige. |
21. | Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen. |
22. | Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur. |
23. | Hendes Husbond er kendt i Portene, når han sidder blandt Landets Ældste. |
24. | Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren. |
25. | Klædt i Styrke og Hæder går hun Morgendagen i Møde med Smil. |
26. | Hun åbner Munden med Visdom, med mild Vejledning på Tungen. |
27. | Hun våger over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød. |
28. | Hendes Sønner står frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov: |
29. | "Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!" |
30. | Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses. |
31. | Lad hende få sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene. |
← Proverbs (31/31) |