← Proverbs (28/31) → |
1. | Den gudløse flyr, skønt ingen er efter ham; tryg som en Løve er den retfærdige. |
2. | Ved Voldsmands Brøde opstår Strid, den kvæles af Mand med Forstand. |
3. | En fattig Tyran, der kuer de ringe, er Regn, der hærger og ej giver Brød. |
4. | Hvo Loven sviger, roser de gudløse, hvo Loven holder, er på Krigsfod med dem. |
5. | Ildesindede fatter ej Ret; alt fatter de, som søger HERREN. |
6. | Hellere en fattig med lydefri Færd end en, som går Krogveje, er han end rig. |
7. | Forstandig Søn tager Vare på Loven, men Drankeres Fælle gør sin Fader Skam. |
8. | Hvo Velstand øger ved Åger og Opgæld, samler til en, som er mild mod de ringe. |
9. | Den, der vender sit Øre fra Loven, endog hans Bøn er en Gru. |
10. | Leder man retsindige vild på onde Veje, falder man selv i sin Grav; men de lydefri arver Lykke. |
11. | Rigmand tykkes sig viis, forstandig Småmand gennemskuer ham. |
12. | Når retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk. |
13. | At dølge sin Synd fører ikke til Held, men bekendes og slippes den, finder man Nåde. |
14. | Saligt det Menneske, som altid ængstes, men forhærder man sit Hjerte, falder man i Ulykke. |
15. | En brølende Løve, en grådig Bjørn er en gudløs, som styrer et ringe Folk. |
16. | Uforstandig Fyrste øver megen Vold, langt Liv får den, der hader Rov. |
17. | Et Menneske, der tynges af Blodskyld, er på Flugt til sin Grav; man hjælpe ham ikke. |
18. | Den, som vandrer lydefrit, frelses, men den, som går Krogveje, falder i Graven. |
19. | Den mættes med brød, som dyrker sin Jord, med Fattigdom den, der jager efter Tomhed. |
20. | Ærlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undgår ej Straf. |
21. | At være partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid Brød. |
22. | Misundelig Mand vil i Hast vinde Gods; at Trang kommer over ham, ved han ikke. |
23. | Den, der revser, får Tak til sidst fremfor den, hvis Tunge er slesk. |
24. | Stjæle fra Forældre og nægte, at det, er Synd, er at være Fælle med hærgende Mand. |
25. | Den vindesyge vækker Splid, men den, der stoler på HERREN, kvæges. |
26. | Den, der stoler på sit Vid, er en Tåbe, men den, der vandrer i Visdom, reddes. |
27. | Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes, hvo Øjnene lukker. |
28. | Vinder gudløse frem, kryber Folk i Skjul; når de omkommer, bliver de retfærdige mange. |
← Proverbs (28/31) → |