←  Proverbs (25/31)  →
1. Følglende er også ordsprog af SALOMO, som Kong Ezekias af Judas Mænd samlede.
2. Guds Ære er det at skjule en Sag, Kongers Ære at granske en Sag.
3. Himlens Højde og Jordens Dybde og Kongers Hjerte kan ingen granske.
4. Når Slagger fjernes fra Sølv, så bliver det hele lutret;
5. når gudløse fjernes fra Koogen, grundfæstes hans Trone ved Retfærd.
6. Bryst dig ikke for Kongen og stil dig ikke på de stores Plads;
7. det er bedre, du får Bud: "Kom heropl" end man flytter dig ned for en Stormands Øjne. Hvad end dine Øjne har set,
8. skrid ikke til Trætte straks; thi hvad vil du siden gøre, når din Næste gør dig til Skamme?
9. Før Sagen med din Næste til Ende, men røb ej Andenmands Hemmelighed
10. thi ellers vil den, der bører det, smæde dig og dit onde Rygte aldrig dø hen.
11. Æbler af Guld i Skåle af Sølv er Ord, som tales i rette Tid.
12. En Guldring, et gyldent Smykke er revsende Vismand for lyttende Øre.
13. Som kølende Sne en Dag i Høst er pålideligt Bud for dem, der sender ham; han kvæger sin Herres Sjæl.
14. Som Skyer og Blæst uden Regn er en Mand, der skryder med skrømtet Gavmildhed.
15. Ved Tålmod overtales en Dommer, mild Tunge sønderbryder Ben.
16. Finder du Honning, så spis til Behov, at du ikke bliver mæt og igen spyr den ud.
17. Sæt sjældent din Fod i din Næstes Hus, at han ej får for meget af dig og ledes.
18. Som Stridsøkse, Sværd og hvassen Pil er den, der vidner falsk mod sin Næste.
19. Som ormstukken Tand og vaklende Fod er troløs Mand på Trængselens Dag.
20. Som at lægge Frakken, når det er Frost, og hælde surt over Natron, så er det at synge for mismodig Mand.
21. Sulter din Fjende, så giv ham at spise, tørster han, giv ham at drikke;
22. da sanker du gloende Kul på hans Hoved, og HERREN lønner dig for det.
23. Nordenvind fremkalder Regn, bagtalende Tunge vrede Miner.
24. Hellere bo i en Krog på Taget end fælles Hus med trættekær Kvinde.
25. Hvad koldt Vand er for en vansmægtet Sjæl, er Glædesbud fra et Land i det fjerne.
26. Som grumset Kilde og ødelagt Væld er retfærdig, der vakler i gudløses Påsyn.
27. Ej godt at spise for megen Honning, spar på hædrende Ord.
28. Som åben By uden Mur er en Mand, der ikke kan styre sit Sind.
←  Proverbs (25/31)  →