← Proverbs (22/31) → |
1. | Hellere godt Navn end megen rigdom, Yndest er bedre end Sølv og Guld |
2. | Rig og fattig mødes, HERREN har skabt dem begge. |
3. | Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder. |
4. | Lønnen for Ydmyghed og HERRENs Frygt er Rigdom, Ære og Liv. |
5. | På den svigefuldes Vej er der Torne og Snarer; vil man vogte sin Sjæl, må man holde sig fra dem. |
6. | Væn Drengen til den Vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel. |
7. | Over Fattigfolk råder den rige, Låntager bliver Långivers Træl. |
8. | Hvo Uret sår, vil høste Fortræd, hans Vredes Ris skal slå ham selv. |
9. | Den vennesæle velsignes, thi han deler sit Brød med den ringe. |
10. | Driv Spotteren ud, så går Trætten med, og Hiv og Smæden får Ende. |
11. | HERREN elsker den rene af Hjertet; med Ynde på Læben er man Kongens Ven. |
12. | HERRENs Øjne agter på Kundskab, men han kuldkaster troløses Ord. |
13. | Den lade siger: "En Løve på Gaden! Jeg kan let blive revet ihjel på Torvet." |
14. | Fremmed Kvindes Mund er en bundløs Grav, den, HERREN er vred på, falder deri. |
15. | Dårskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal tjerne den fra ham. |
16. | Vold mod den ringe øger hans Eje, Gave til Rigmand gør ham kun fattig. - |
17. | Bøj Øret og hør de vises Ord, vend Hjertet til og kend deres Liflighed! |
18. | Vogter du dem i dit Indre, er de alle rede på Læben. |
19. | For at din Lid skal stå til HERREN, lærer jeg dig i Dag. |
20. | Alt i Går optegned jeg til dig, alt i Forgårs Råd og Kundskab |
21. | for at lære dig rammende Sandhedsord, at du kan svare sandt, når du spørges. |
22. | Røv ej fra den ringe, fordi han er ringe, knus ikke den arme i Porten: |
23. | thi HERREN fører deres Sag og raner deres Ransmænds Liv. |
24. | Vær ej Ven med den, der let bliver hidsig, omgås ikke vredladen Mand, |
25. | at du ikke skal lære hans Stier og hente en Snare for din Sjæl. |
26. | Hør ikke til dem, der giver Håndslag, dem, som borger for Gæld! |
27. | Såfremt du ej kan betale, tager man Sengen, du ligger i. |
28. | Flyt ej ældgamle Skel, dem, dine Fædre satte. |
29. | Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes for Konger, ikke for Folk af ringe Stand. |
← Proverbs (22/31) → |