←  Proverbs (22/31)  →

---

1.

Hellere godt Navn end megen rigdom, Yndest er bedre end Sølv og Guld

2.

Rig og fattig mødes, HERREN har skabt dem begge.

3.

Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder.

4.

Lønnen for Ydmyghed og HERRENs Frygt er Rigdom, Ære og Liv.

5.

På den svigefuldes Vej er der Torne og Snarer; vil man vogte sin Sjæl, må man holde sig fra dem.

6.

Væn Drengen til den Vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.

7.

Over Fattigfolk råder den rige, Låntager bliver Långivers Træl.

8.

Hvo Uret sår, vil høste Fortræd, hans Vredes Ris skal slå ham selv.

9.

Den vennesæle velsignes, thi han deler sit Brød med den ringe.

10.

Driv Spotteren ud, så går Trætten med, og Hiv og Smæden får Ende.

11.

HERREN elsker den rene af Hjertet; med Ynde på Læben er man Kongens Ven.

12.

HERRENs Øjne agter på Kundskab, men han kuldkaster troløses Ord.

13.

Den lade siger: "En Løve på Gaden! Jeg kan let blive revet ihjel på Torvet."

14.

Fremmed Kvindes Mund er en bundløs Grav, den, HERREN er vred på, falder deri.

15.

Dårskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal tjerne den fra ham.

16.

Vold mod den ringe øger hans Eje, Gave til Rigmand gør ham kun fattig. -

17.

Bøj Øret og hør de vises Ord, vend Hjertet til og kend deres Liflighed!

18.

Vogter du dem i dit Indre, er de alle rede på Læben.

19.

For at din Lid skal stå til HERREN, lærer jeg dig i Dag.

20.

Alt i Går optegned jeg til dig, alt i Forgårs Råd og Kundskab

21.

for at lære dig rammende Sandhedsord, at du kan svare sandt, når du spørges.

22.

Røv ej fra den ringe, fordi han er ringe, knus ikke den arme i Porten:

23.

thi HERREN fører deres Sag og raner deres Ransmænds Liv.

24.

Vær ej Ven med den, der let bliver hidsig, omgås ikke vredladen Mand,

25.

at du ikke skal lære hans Stier og hente en Snare for din Sjæl.

26.

Hør ikke til dem, der giver Håndslag, dem, som borger for Gæld!

27.

Såfremt du ej kan betale, tager man Sengen, du ligger i.

28.

Flyt ej ældgamle Skel, dem, dine Fædre satte.

29.

Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes for Konger, ikke for Folk af ringe Stand.

---

←  Proverbs (22/31)  →