← Proverbs (2/31) → |
1. | Min Søn, når du tager imod mine ord og gemmer mine Pålæg hos dig, |
2. | idet du låner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt, |
3. | ja, kalder du på Forstanden og løfter din Røst efter Indsigt, |
4. | søger du den som Sølv og leder den op som Skatte, |
5. | da nemmer du HERRENs Frygt og vinder dig Kundskab om Gud. |
6. | Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt. |
7. | Til retsindige gemmer han Lykke, han er Skjold for alle med lydefri Vandel, |
8. | idet han værner Rettens Stier og vogter sine frommes Vej. |
9. | Da nemmer du Retfærd, Ret og Retsind, hvert et Spor, som er godt. |
10. | Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl; |
11. | Kløgt skal våge over dig, Indsigt være din Vogter - |
12. | idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun er vrange, - |
13. | som går fra de lige Stier for at vandre på Mørkets Veje. |
14. | som glæder sig ved at gøre ondt og jubler over vrangt og ondt, |
15. | de, som går krogede Stier og følger bugtede Spor - |
16. | idet den frier dig fra Andenmands Hustru, fra fremmed Kvinde med sleske Ord, |
17. | der sviger sin Ungdoms Ven og glemmer sin Guds Pagt; |
18. | thi en Grav til Døden er hendes Hus, til Skyggerne fører hendes Spor; |
19. | tilbage vender ingen, som går ind til hende, de når ej Livets Stier |
20. | at du må vandre de godes Vej og holde dig til de retfærdiges Stier; |
21. | thi retsindige skal bo i Landet, lydefri levnes deri, |
22. | men gudløse ryddes af Landet, troløse rykkes derfra. |
← Proverbs (2/31) → |