←  Proverbs (19/31)  →
1. Bedre Fattigmand med lydefri færd end en, som går Krogveje, er han end rig.
2. At mangle Kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har Hastværk.
3. Et Menneskes Dårskab øder hans Vej, men på HERREN vredes hans Hjerte.
4. Gods skaffer mange Venner, den ringe skiller hans Ven sig fra.
5. Det falske Vidne undgår ej Straf; den slipper ikke, som farer med Løgn.
6. Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmild Mand.
7. Fattigmands Frænder hader ham alle, end mere skyr hans Venner ham da. Ej frelses den, som jager efter Ord.
8. Den, der vinder Vid, han elsker sin Sjæl, og den, der vogter på Indsigt, får Lykke.
9. Det falske Vidne undgår ej Straf, og den, der farer med Løgn, går under.
10. Vellevned sømmer sig ikke for Tåbe, end mindre for Træl at herske over Fyrster.
11. Klogskab gør Mennesket sindigt, hans Ære er at overse Brøde.
12. Som Brøl af en Løve er Kongens Vrede, som Dug på Græs er hans Gunst.
13. Tåbelig Søn er sin Faders Ulykke, Kvindekiv er som ustandseligt Tagdryp.
14. Hus og Gods er Arv efter Fædre, en forstandig Hustru er fra HERREN.
15. Dovenskab sænker i Dvale, den lade Sjæl må sulte.
16. Den vogter sin Sjæl, som vogter på Budet, men skødesløs Vandel fører til Død.
17. Er man god mod den ringe, låner man HERREN, han gengælder en, hvad godt man har gjort.
18. Tugt din Søn, imens der er Håb, ellers stiler du efter at slå ham ihjel.
19. Den, som er hidsig, må bøde, ved Skånsel gør man det værre.
20. Hør på Råd og tag ved Lære, så du til sidst bliver viis.
21. I Mands Hjerte er mange Tanker, men HERRENs Råd er det, der står fast.
22. Vinding har man af Godhed, hellere fattig end Løgner.
23. HERRENs Frygt er Vej til Liv, man hviler mæt og frygter ej ondt.
24. Den lade rækker til Fadet, men fører ej Hånden til Munden.
25. Får Spottere Hug, bliver tankeløs klog, ved Revselse får den forstandige Kundskab.
26. Mishandle Fader og bortjage Moder gør kun en dårlig, vanartet Søn.
27. Hør op, min Søn, med at høre på Tugt og så fare vild fra Kundskabsord.
28. Niddingevidne spotter Retten, gudløses Mund er glubsk efter Uret.
29. Slag er rede til Spottere, Hug til Tåbers Ryg.
←  Proverbs (19/31)  →