← Proverbs (19/31) → |
1. | Bedre Fattigmand med lydefri færd end en, som går Krogveje, er han end rig. |
2. | At mangle Kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har Hastværk. |
3. | Et Menneskes Dårskab øder hans Vej, men på HERREN vredes hans Hjerte. |
4. | Gods skaffer mange Venner, den ringe skiller hans Ven sig fra. |
5. | Det falske Vidne undgår ej Straf; den slipper ikke, som farer med Løgn. |
6. | Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmild Mand. |
7. | Fattigmands Frænder hader ham alle, end mere skyr hans Venner ham da. Ej frelses den, som jager efter Ord. |
8. | Den, der vinder Vid, han elsker sin Sjæl, og den, der vogter på Indsigt, får Lykke. |
9. | Det falske Vidne undgår ej Straf, og den, der farer med Løgn, går under. |
10. | Vellevned sømmer sig ikke for Tåbe, end mindre for Træl at herske over Fyrster. |
11. | Klogskab gør Mennesket sindigt, hans Ære er at overse Brøde. |
12. | Som Brøl af en Løve er Kongens Vrede, som Dug på Græs er hans Gunst. |
13. | Tåbelig Søn er sin Faders Ulykke, Kvindekiv er som ustandseligt Tagdryp. |
14. | Hus og Gods er Arv efter Fædre, en forstandig Hustru er fra HERREN. |
15. | Dovenskab sænker i Dvale, den lade Sjæl må sulte. |
16. | Den vogter sin Sjæl, som vogter på Budet, men skødesløs Vandel fører til Død. |
17. | Er man god mod den ringe, låner man HERREN, han gengælder en, hvad godt man har gjort. |
18. | Tugt din Søn, imens der er Håb, ellers stiler du efter at slå ham ihjel. |
19. | Den, som er hidsig, må bøde, ved Skånsel gør man det værre. |
20. | Hør på Råd og tag ved Lære, så du til sidst bliver viis. |
21. | I Mands Hjerte er mange Tanker, men HERRENs Råd er det, der står fast. |
22. | Vinding har man af Godhed, hellere fattig end Løgner. |
23. | HERRENs Frygt er Vej til Liv, man hviler mæt og frygter ej ondt. |
24. | Den lade rækker til Fadet, men fører ej Hånden til Munden. |
25. | Får Spottere Hug, bliver tankeløs klog, ved Revselse får den forstandige Kundskab. |
26. | Mishandle Fader og bortjage Moder gør kun en dårlig, vanartet Søn. |
27. | Hør op, min Søn, med at høre på Tugt og så fare vild fra Kundskabsord. |
28. | Niddingevidne spotter Retten, gudløses Mund er glubsk efter Uret. |
29. | Slag er rede til Spottere, Hug til Tåbers Ryg. |
← Proverbs (19/31) → |