| ← Proverbs (10/31) → |
| 1. | Salomos ordsprog. Viis søn glæder sin fader, tåbelig søn er sin moders sorg. |
| 2. | Gudløsheds skatte gavner intet, men retfærd redder fra død. |
| 3. | HERREN lader ej en retfærdig sulte, men gudløses attrå støder han fra sig. |
| 4. | Doven hånd skaber fattigdom, flittiges hånd gør rig. |
| 5. | En klog søn samler om sommeren, en dårlig sover om høsten. |
| 6. | Velsignelse er for retfærdiges hoved, på uret gemmer gudløses mund. |
| 7. | Den retfærdiges minde velsignes, gudløses navn smuldrer hen. |
| 8. | Den vise tager mod påbud, den brovtende dåre styrtes. |
| 9. | Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der går krogveje, ham går det ilde. |
| 10. | Blinker man med øjet, volder man ondt, den brovtende dåre styrtes. |
| 11. | Den retfærdiges mund er en livsens kilde, på uret gemmer gudløses mund. |
| 12. | Had vækker Splid, Kærlighed skjuler alle Synder. |
| 13. | På den kloges Læber fnder man Visdom, Stok er til Ryg på Mand uden Vid. |
| 14. | De vise gemmer den indsigt, de har, Dårens Mund er truende Våde. |
| 15. | Den riges Gods er hans faste Stad, Armod de ringes Våde. |
| 16. | Den retfærdiges Vinding tjener til Liv, den gudløses Indtægt til Synd. |
| 17. | At vogte på Tugt er Vej til Livet, vild farer den, som viser Revselse fra sig. |
| 18. | Retfærdige Læber tier om Had, en Tåbe er den, der udspreder Rygter. |
| 19. | Ved megen Tale undgås ej Brøde, klog er den, der vogter sin Mund. |
| 20. | Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv, gudløses Hjerte er intet værd. |
| 21. | Den retfærdiges Læber nærer mange, Dårerne dør af Mangel på Vid. |
| 22. | HERRENs Velsignelse, den gør rig, Slid og Slæb lægger intet til. |
| 23. | For Tåben er Skændselsgerning en Leg, Visdom er Leg for Mand med Indsigt. |
| 24. | Hvad en gudløs frygter, kommer over hans Hoved, hvad retfærdige ønsker, bliver dem givet. |
| 25. | Når Storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige står på evig Grund. |
| 26. | Som Eddike for Tænder og Røg for Øjne så er den lade for dem, der sender ham. |
| 27. | HERRENs Frygt lægger dage til, gudløses År kortes af. |
| 28. | Retfærdige har Glæde i Vente, gudløses Håb vil briste. |
| 29. | For lydefri Vandel er HERREN et Værn, men en Rædsel for Udådsmænd. |
| 30. | Den retfærdige rokkes aldrig, ikke skal gudløse bo i Landet. |
| 31. | Den retfærdiges Mund bærer Visdoms Frugt, den falske Tunge udryddes. |
| 32. | Den retfærdiges Læber søger yndest, gudløses Mund bærer Falskheds Frugt. |
| ← Proverbs (10/31) → |