| ← Philippians (4/4) |
| 1. | Derfor, mine Brødre, elskede og savnede, min Glæde og Krans! står således fast i Herren, I elskede! |
| 2. | Evodia formaner jeg, og Syntyke formaner jeg til at være enige i Herren. |
| 3. | Ja, jeg beder også dig, min ægte Synzygus! tag dig af dem; thi de have med mig stridt i Evangeliet, tillige med Klemens og mine øvrige Medarbejdere, hvis Navne stå i Livets Bog. |
| 4. | Glæder eder i Herren altid; atter siger jeg: glæder eder! |
| 5. | Eders milde Sind vorde kendt af alle Mennesker! Herren er nær! |
| 6. | Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Påkaldelse og Bøn med Taksigelse; |
| 7. | og Guds Fred, som overgår al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus. |
| 8. | I øvrigt, Brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er ærbart, hvad der er retfærdigt, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt Lov, enhver Dyd og enhver Hæder: lægger eder det på Sinde! |
| 9. | Hvad I både have lært og modtaget og hørt og set på mig, dette skulle I gøre, og Fredens Gud skal være med eder. |
| 10. | Men jeg har højlig glædet mig i Herren over, at I nu omsider ere komne til Kræfter, så at I kunne tænke på mit Vel, hvorpå I også forhen tænkte, men I manglede Lejlighed. |
| 11. | Dette siger jeg ikke af Trang; thi jeg har lært at nøjes med det, jeg har. |
| 12. | Jeg forstår at være i ringe Kår, og jeg forstår også at have Overflod; i alt og hvert er jeg indviet, både i at mættes og i at hungre, både i at have Overflod og i at lide Savn. |
| 13. | Alt formår jeg i ham, som gør mig stærk. |
| 14. | Dog gjorde I vel i at tage Del i min Trængsel. |
| 15. | Men I vide det også selv, Filippensere! at i Evangeliets Begyndelse, da jeg drog ud fra Makedonien, var der ingen Menighed, som havde Regning med mig over givet og modtaget, uden I alene. |
| 16. | Thi endog i Thessalonika sendte I mig både een og to Gange, hvad jeg havde nødig. |
| 17. | Ikke at jeg attrår Gaven, men jeg attrår den Frugt, som bliver rigelig til eders Fordel. |
| 18. | Nu har jeg nok af alt og har Overflod; jeg har fuldt op efter ved Epafroditus at have modtaget eders Gave, en Vellugts-Duft, et velkomment Offer, velbehageligt for Gud. |
| 19. | Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad I have nødig, i Herlighed i Kristus Jesus. |
| 20. | Men ham, vor Gud og Fader, være Æren i Evigheders Evigheder! Amen. |
| 21. | Hilser hver hellig i Kristus Jesus. |
| 22. | De Brødre, som ere hos mig, hilse eder. Alle de hellige hilse eder, men mest de af Kejserens Hus. |
| 23. | Den Herres Jesu Kristi Nåde være med eders Ånd! |
| ← Philippians (4/4) |