Philemon (1/1) |
1. | Paulus, Kristi Jesu Fange, og Broderen Timotheus til Filemon, vor elskede og Medarbejder, |
2. | og til Søsteren Appia og Arkippus, vor Medstrider, og Menigheden i dit Hus; |
3. | Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus! |
4. | Jeg takker min Gud altid, når jeg kommer dig i Hu i mine Bønner, |
5. | efterdi jeg hører om din Kærlighed og den Tro, som du har til den Herre Jesus og til alle de hellige, |
6. | for at din Delagtighed i Troen må blive virksom for Kristus i Erkendelse af alt det gode, som er i eder. |
7. | Thi stor Glæde og Trøst har jeg fået af din Kærlighed, efterdi de helliges Hjerter ere blevne vederkvægede ved dig, Broder! |
8. | Derfor, endskønt jeg kunde med stor Frimodighed i Kristus befale dig det, som er tilbørligt, |
9. | så beder jeg dig dog hellere for Kærlighedens Skyld, sådan som jeg er, som den gamle Paulus, og nu tilmed Kristi Jesu Fange; |
10. | jeg beder dig for mit Barn, som jeg har avlet i mine Lænker, Onesimus, |
11. | ham, som tilforn var dig unyttig, men nu er nyttig både for dig og for mig, ham, som jeg sender dig tilbage, |
12. | ham, det er mit eget Hjerte. |
13. | Ham vilde jeg gerne beholde hos mig, for at han i dit Sted kunde tjene mig i Evangeliets Lænker. |
14. | Men, uden dit Samtykke vilde jeg intet gøre, for at din Godhed ikke skulde være som af Tvang, men af fri Villie. |
15. | Thi måske blev han derfor skilt fra dig en liden Tid, for at du kunde få ham igen til evigt Eje, |
16. | ikke mere som en Træl, men som mere end en Træl, som en elsket Broder, særlig for mig, men hvor meget mere for dig, både i Kødet og i Herren. |
17. | Dersom da du anser mig for din Medbroder, så modtag ham som mig! |
18. | Men har han gjort dig nogen Uret eller er dig noget skyldig, da før mig det til Regning! |
19. | Jeg, Paulus, skriver med min egen Hånd, jeg vil betale,for ikke at sige dig, at du desuden også skylder mig dig selv. |
20. | Ja, Broder! lad mig få Gavn af dig i Herren, vederkvæg mit Hjerte i Kristus! |
21. | I Tillid til din Lydighed skriver jeg til dig, idet jeg ved, at du vil gøre endog mere end det, jeg siger. |
22. | Men med det samme bered også Herberge for mig; thi jeg håber, at jeg ved eders Bønner skal skænkes eder. |
23. | Epafras, min medfangne i Kristus Jesus, |
24. | Markus, Aristarkus, Demas, Lukas, mine Medarbejdere, hilse dig. |
25. | Vor Herres Jesu Kristi Nåde være med eders Ånd! |
Philemon (1/1) |