| ← Matthew (6/28) → |
| 1. | Vogter eder at i ikke øve eders Retfærdighed for Menneskene for at beskues af dem; ellers have I ikke Løn hos eders Fader, som er Himlene. |
| 2. | Derfor, når du giver Almisse, må du ikke lade blæse i Basun foran dig, som Hyklerne gøre i Synagogerne og på Gaderne, for at de kunne blive ærede af Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de have allerede fået deres Løn. |
| 3. | Men når du giver Almisse, da lad din venstre Hånd ikke vide, hvad din højre gør, |
| 4. | for at din Almisse kan være i Løndom, og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig. |
| 5. | Og når I bede, skulle I ikke være som Hyklerne; thi de stå gerne i Synagogerne og på Gadehjørnerne og bede, for at de kunne vise sig for Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de have allerede fået deres Løn. |
| 6. | Men du, når du beder, da gå ind i dit Kammer, og luk din Dør, og bed til din Fader, som er i Løndom, og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig. |
| 7. | Men når I bede, må I ikke bruge overflødige Ord som Hedningerne; thi de mene, at de skulle blive bønhørte for deres mange Ord. |
| 8. | Ligner derfor ikke dem; thi eders Fader ved, hvad I trænge til, førend I bede ham, |
| 9. | Derfor skulle I bede således: Vor Fader, du, som er i Himlene! Helliget vorde dit Navn; |
| 10. | komme dit Rige; ske din Villie, som i Himmelen således også på Jorden; |
| 11. | giv os i dag vort daglige Brød: |
| 12. | og forlad os vor Skyld, som også vi forlade vore Skyldnere; |
| 13. | og led os ikke i Fristelse; men fri os fra det onde; (thi dit er Riget og Magten og Æren i Evighed! Amen.) |
| 14. | Thi forlade I Menneskene deres Overtrædelser, vil eders himmelske Fader også forlade eder; |
| 15. | men forlade I ikke Menneskene deres Overtrædelser, vil eders Fader ikke heller forlade eders Overtrædelser. |
| 16. | Og når I faste, da ser ikke bedrøvede ud som Hyklerne; thi de gøre deres Ansigter ukendelige, for at de kunne vise sig for Menneskene som fastende; sandelig, siger jeg eder, de have allerede fået deres Løn. |
| 17. | Men du, når du faster, da salv dit Hoved, og to dit Ansigt, |
| 18. | for at du ikke skal vise dig for Menneskene som fastende, men for din Fader, som er i Løndom; og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig. |
| 19. | Samler eder ikke Skatte på Jorden, hvor Møl og Rust fortære, og hvor Tyve bryde ind og stjæle; |
| 20. | men samler eder Skatte i Himmelen, hvor hverken Møl eller Rust fortære, og hvor Tyve ikke bryde ind og stjæle. |
| 21. | Thi hvor din Skat er, der vil også dit Hjerte være. |
| 22. | Øjet er Legemets Lys; derfor, dersom dit Øje er sundt, bliver hele dit Legeme lyst; |
| 23. | men dersom dit Øje er dårligt, bliver hele dit Legeme mørkt. Dersom nu det Lys, der er i dig, er Mørke, hvor stort bliver da ikke Mørket! |
| 24. | Ingen kan tjene to Herrer; thi han må enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kunne ikke tjene Gud og Mammon. |
| 25. | Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle spise, eller hvad I skulle drikke; ikke heller for eders Legeme, hvad I skulle iføre eder. Er ikke Livet mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne? |
| 26. | Ser på Himmelens Fugle; de så ikke og høste ikke og sanke ikke i Lader, og eders himmelske Fader føder dem; ere I ikke meget mere værd end de? |
| 27. | Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge een Alen til sin Vækst? |
| 28. | Og hvorfor bekymre I eder for Klæder? Betragter Lillierne på Marken, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke; |
| 29. | men jeg siger eder, at end ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem. |
| 30. | Klæder da Gud således det Græs på Marken, som står i dag og i Morgen kastes i Ovnen, skulde han da ikke meget mere klæde eder, I lidettroende? |
| 31. | Derfor må I ikke bekymre eder og sige: Hvad skulle vi spise? eller: Hvad skulle vi drikke? eller: Hvormed skulle vi klæde os? |
| 32. | - efter alt dette søge jo Hedningerne -. Thi eders himmelske Fader ved, at I have alle disse Ting nødig. |
| 33. | Men søger først Guds Rige og hans Retfærdighed, så skulle alle disse Ting gives eder i Tilgift. |
| 34. | Bekymrer eder derfor ikke for den Dag i Morgen; thi den Dag i Morgen skal bekymre sig for sig selv. Hver Dag har nok i sin Plage. |
| ← Matthew (6/28) → |